|
Kursuscenterets medarbejderstab udgøres af en administrativ funktion med tre kursussekretærer og tre virksomhedskonsulenter, som står for det opsøgende arbejde over for de lokale virksomheder samt koordination vedrørende virksomhedshold.
Vores underviserteam består af erfarne uddannelseskonsulenter, som er i besiddelse af en velfunderet teoretisk ballast kombineret med mange års erfaringer fra erhvervslivet.
Alle vores uddannelseskonsulenter er vant til at gå ind i meget forskellige virksomheder og tilpasse deres kursusforløb, så de matcher virksomhedens behov og medarbejderprofil bedst muligt.
Vi har uddannelseskonsulenter, der er certificerede i JTI-personprofiler og teamkompas - ligesom vores IT-undervisere er Microsoft certificerede. Vi lægger vægt på, at alle vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer, så vi altid er i stand til at tilbyde virksomhederne kompetent sparring og den bedst mulige service.
|